På såkaldte Cat Friendly Clinics tages der ekstra højde for katte og deres behov. Her gør man særlige tiltag og håndterer kattene således at de får den bedste og mest trygge oplevelse på dyreklinikken – ofte er katte nemlig ikke glade for at besøge dyrlægen. Men hvad er en Cat Friendly Clinic?
ISFM (International Society of Feline Medicin) uddeler titlen Cat Friendly Clinic til klinikker over hele verden, der gør noget ekstra for at katte skal føle sig godt tilpas, når de besøger dyrlægen. Den væsentligste årsag til at katten vil være utryg i klinikken, om det er i venteværelset eller konsultationen, er, at den er uden for sit vante territorie og føler sig derfor mere udsat. Netop derfor er det vigtigt at tage højde for kattens behov i en sådan utryg situation, for at hjælpe katten til at føle sig så tilpas og tryg som muligt.
Cat Friendly Clinics er et globalt initiativ, der netop har til formål at gøre oplevelsen hos dyrlægen til en god oplevelse for både din kat og dig. For at kunne kalde sig Cat Friendly Clinic, er der visse krav til indretning, udstyr og faciliteter, og de gælder i både reception, venteværelse, konsultationsrum osv. En Cat Friendly Clinic kan opnå tre forskellige niveauer - bronze, sølv og guld - alt efter, hvad og hvor meget der gøres for at tilpasse klinikken til kattens behov.
For at opnå titel af Cat Friendly Clinic på et af de førnævnte niveauer, stilles der forskellige krav, udover de almindelige krav til en dyreklinik, men uanset niveau skal der altid tages minimumshensyn både når det gælder venteværelse og konsultationsrum. Graden af kravene kan variere alt efter niveau. Nogle af kravene til en Cat Friendly Clinic er:
For at højne kattens status og bidrage til den gode og trygge dyrlægeoplevelse, sponsorerer vi hos FELIWAY ISFM og deres arbejde med Cat Friendly Clinics. Vi er også glade for at klinikkernes brug af FELIWAY Diffusere hjælper katte til at slappe af og føle sig trygge, så både de og du som ejer får en god oplevelse på klinikken.