Hvor kommer katte fra?
Har du nogensinde spekuleret på, hvor din smukke kat stammer fra? Hvordan udviklede katten sig fra sine panterlignende forfædre for millioner af år siden til de moderne huskatte, som vi kender i dag?
Vores katte har et stort stamtræ! De er en del af Felidae-familien, som omfatter:
- Panthera – katte, der brøler (løver, tigre, jaguarer)
- Acinonyx – geparder
- Felis – små katte, såsom vores huskatte
Det blev jeg ikke meget klogere på, tænker du måske? Lad os tage et kig på noget kattehistorie!
De tre ældste vildkatteafstamninger
Den sidste fælles forfader til den moderne kat var en art kaldet Pseudaelurus, der levede i Asien for mellem 9 og 20 millioner år siden. Ved hjælp af genetik har forskere fastslået, at moderne katte forgrenede sig fra denne gamle art til otte grupper eller afstamninger af nært beslægtede arter.
10,8 millioner år siden
Vi kan spore kattestamtræet tilbage til en panterlignende forfader, der levede i Sydøstasien for 10,8 millioner år siden. Det store stamtræ af "brølende" katte såsom løver, tigre og leoparder skilte sig på det tidspunkt fra afstamningen.
9,4 millioner år siden – bay cat-afstamningen – Sydøstasien
Bay cat, som overordnet er en lille skovkat (2-16 kg), var den næste afstamning, der forgrenede sig for 9,4 millioner år siden, og tre arter udviklede sig i Sydøstasien.
8,5 millioner år siden – karakal-afstamningen – Afrika
For 8,5 millioner år siden forgrenede den tredje karakal-afstamning sig under den første istid, da katteforfædre krydsede landbroerne ved Det Røde Hav, fra Asien til Afrika. Denne familie består af små til mellemstore katte og omfatter karakalen og servalen
8 millioner år siden – ozelot-afstamningen – Nordamerika > Sydamerika
Forfædrene til ozelotten eller Leopardus-afstamningen udviklede sig derefter til to arter i Nordamerika. Vidste du, at denne gruppe katte har et andet antal kromosomer end andre katte? De har 36 i stedet for de sædvanlige 38.
7,2 millioner år siden – los-afstamningen – Nordamerika > Eurasien
Relativt kort tid efter (1,2 millioner år) forgrenede los-afstamningen sig og udviklede sig til den karakteristiske losart med korte haler og ører med hårduske. To arter spredte sig gennem Nordamerika, og yderligere to udviklede sig senere i Eurasien.
6,7 millioner år siden – puma-afstamningen – Nordamerika > Sydamerika > Asien
Puma-afstamningen var den tredje afstamning, der kom fra Nordamerika for 6,7 millioner år siden. Du finder geparderne i det kattestamtræ!
6,2 millioner år siden – leopard-afstamningen – Nordamerika > Asien
Den næstsidste "yngste" katteafstamning opstod fra forfædre, der krydsede tilbage til Asien fra Nordamerika under den anden istid. Leopard-afstamningen delte sig for 6,2 millioner år siden.
3,4 millioner år siden – felis-afstamningen – Nordamerika > Asien > Europa
Felis-afstamningen er den seneste afstamning, der forgrenede sig for 3,4 millioner år siden. Det var hovedsageligt mindre katte under 10 kg, og de blev sidenhen til huskatten. Nogle af de oprindelige katte, der flyttede tilbage til Asien (såsom junglekatten), udviklede sig der, mens andre spredte sig til Europa og nogle endnu længere ind i Afrika (såsom den afrikanske vildkat – en afgørende forfader til vores huskat i dag).
Ligheder mellem oprindelige og moderne katte
Huskatten blev klassificeret som Felis catus i 1758, men nyere undersøgelser tyder på, at huskatten egentlig bør betragtes som en underart til den afrikanske vildkat (Felis silvestris lybica) og dermed Felis sylvestris catus.
Afrikanske vildkatte findes selvfølgelig stadig i dag! De bliver betragtet som den nærmeste levende repræsentant for de første katte, der udviklede sig til vores huskatte. De to arter er forskellige, selvom du vil kunne genkende nogle ligheder mellem din moderne huskat og dens forfædre. Ligesom for dens forfædre gælder følgende for huskatten:
- Den har supereffektive sanser – fremragende hørelse, syn og lugtesans.
- Den er jæger. Derfor elsker din kat at komme med gaver til dig og lege med drillepinde med et "bytte" for enden.
- Den er territorial. I naturen ville dens territorium have været på savannen. I et hjem er udekattens territorium mindre, normalt inden for en hektar eller deromkring fra dit hjem.
- Den markerer sit territorium ved hjælp af duft, feromoner og nogle visuelle mærker.
- Den har trædepuder på fødderne, som beskytter dens tæer og dæmper lyden, når den forfølger sit bytte.
- Den er kødæder og har brug for at spise kød for at få alle de næringsstoffer, den har brug for.
Derudover:
- Han- og hunkatte ser meget ens ud (dette er ikke tilfældet hos løver, hvor hannen har en stor manke, men løven er ikke så nært beslægtet med huskatten).
- Genetiske analyser viser, at den afrikanske vildkat er næsten identisk med vores huskatte.
- De oprindelige katte tilbragte meget af dagen med at hvile sig, ligesom deres moderne efterkommere. Det er normalt, at dine katte hviler sig i 16-20 timer om dagen, ideelt set et højt sted, hvor de kan holde øje med deres territorium.
- De oprindelige katte foretrak at spise og drikke i områder, der lå væk fra de steder, hvor de besørgede, for ikke at forurene deres mad og vand. Det samme gælder for huskatten.
- Huskatte foretrækker ofte fint, sandagtigt kattegrus i deres kattebakke. Den afrikanske vildkat brugte sandet på savannen til at begrave sin afføring og skjule det for rovdyr.
12 interessante fakta om interaktionen mellem katte og mennesker
- Nylige opdagelser viser, at domesticeringen sandsynligvis fandt sted for flere tusinde år siden i Mellemøsten, og at katte har levet i nærheden af mennesker, siden de første mennesker bosatte sig.
- En stigning i bestanden af gnavere omkring kornlagrene i de tidlige bosættelser menes at have fået de vilde katte til at komme tættere på mennesker.
- Denne situation gjorde det nemmere at gøre dem tamme. De forhistoriske mennesker værdsatte også kattenes hjælp med at holde bestanden af gnavere nede.
- De gamle egyptere havde katte i deres hjem for at beskytte dem mod gnavere, slanger og skorpioner.
- For 2.900 år siden i Egypten havde kærlighedens gudinde – gudinden Bastet – et kattehoved, og højtelskede katte blev mumificeret og begravet sammen med deres familier.
- Der er en grav på Cypern, hvor en kat blev begravet sammen med sit menneske for 9.500 år siden.
- Li Shou er kattegudinden i kinesisk mytologi.
- Vikingerne tilbad frugtbarhedsgudinden Freja, som red på en vogn trukket af to katte (som var en gave fra Thor).
- De gamle romere betragtede katte som et symbol på frihed.
- Det menes, at katte blev set som værende forbundet med hekse og djævelen i middelalderen. Det skabte en periode, hvor katte var mindre populære.
- Som følge heraf var der ikke så mange katte i middelalderen til at dræbe rotterne, der bar byldepesten. Det menes at være en medvirkende faktor til, at pesten spredte sig.
- Når det kommer til sejlads, har mennesker gennem tiderne taget katte med sig på skibe for at holde bestanden af gnavere om bord nede. Det menes, at det kan være sådan, katte er blevet introduceret til forskellige kontinenter.
I dag
Den generelle holdning til katte begyndte at blive bedre i det 15. århundrede efter deres manglende popularitet i middelalderen. Nu anslås det, at 45,3 millioner familier – bare i USA – har kat, og mange katte har deres egne profiler på de sociale medier! Der er også mange film, hvor den højtelskede kat spiller en rolle.
Siden domesticeringen har katte ikke gennemgået nogen større evolutionære ændringer. De er som regel stadig meget selvstændige, og måske er det derfor, at de nogle gange kan finde det udfordrende at bo i vores omskiftelige moderne hjem.
Du kan hjælpe din kat med at føle sig mere tryg og rolig i det moderne hjem ved at bruge FELIWAY Optimum. Det vil ikke blot få den til at føle sig mere tryg og rolig; det kan også hjælpe med at forhindre kradsen, strinten og anspændthed og hjælpe den med at tilpasse sig eventuelle ændringer i hjemmet.