Hvorfor tisser min kat overalt? Fra en kats synspunkt
Miav! Jeg elsker at holde mig i topform! Jeg bruger lang tid på at groome mig selv for at sikre, at min pels forbliver ren og ufiltret. Vi er af natur rene og ordentlige, og vi foretrækker, at alt er, som det plejer at være.
Hvis du imidlertid finder ud af, at din pelsven urinerer overalt, bør du prøve at finde ud af hvorfor. Det er normalt et tegn på, at der er noget galt!
Her er nogle spørgsmål, du kan stille dig selv, hvis din kats tisseri bliver til et problem.
Tisser eller strinter din kat?
Tisser eller strinter din kat? Der er nemlig forskel!
Typisk sidder vi katte på hug og urinerer på vandrette overflader, når vi skal tømme blæren. Hvis vi regelmæssigt tisser andre steder end i kattebakken (selvom bakken er ren og placeret væk fra vores andre ressourcer, og vi før har været glade for at bruge den), bør du få os undersøgt af en dyrlæge for at udelukke eventuelle medicinske problemer.
Nogle sygdomme eller noget medicin kan medføre, at din kat drikker mere og derfor urinerer oftere. Vi når måske bare ikke hen til kattebakken i tide!
Hvis din kat strinter på lodrette overflader, er det, fordi vi vil markere vores territorium! Du kan genkende en strintende kat ved, at vi står oprejst med halen hævet (nogle gange dirrende) i stedet for at sætte os på hug. Vi strinter derefter en lille mængde urin på overfladen for at efterlade et duftmærke.
Vi strinter, når vi føler os utrygge, truede, eller er ængstelige. Måske på grund af ændringer i hjemmet, en lille ny i familien eller en anden kat. At strinte får os til at føle os mere trygge!
Tror du, at din kat er utryg?
Det er vigtigt for kæledyrsforældre at være i stand til at se, hvornår deres kat er utryg, og hvad det kan skyldes. Lær din kat at kende, og forstå vores kropssprog, så du kan handle hurtigt for at undgå eller fjerne de faktorer, der gør os utrygge.
FELIWAY Optimum er udviklet specielt til katte og vil ved regelmæssig brug hjælpe med at fjerne symptomer på utryghed hos katte.
Har kattebakken den rigtige størrelse?
Hvis vi tisser det forkerte sted, kan det være, at der er noget, vi ikke kan lide ved kattebakken!
Måske købte du kattebakken, da din kat var killing, og nu er den voksen. En kattebakke skal være mindst 50 % større end din kat for at give os plads nok til at bevæge os rundt og grave lidt, hvis vi vil.
Hvis kattebakken er for lille, vil vi ikke føle os godt tilpas, og vi vil sandsynligvis tisse uden for bakken.
Har du flyttet kattebakken et nyt sted hen?
Er kattebakken blevet flyttet til et støjende område, f.eks. tæt på en opvaskemaskine eller vaskemaskine? Sådanne maskiner kan være meget skræmmende, når de pludselig begynder at centrifugere og lignende, og vi bryder os ikke om at blive skræmt, når vi er på toilet!
Har du udskiftet gruset i kattebakken?
Vi er lidt pernitne med vores toiletrutine. Vi foretrækker, at kattebakken står et diskret sted og altid det samme sted. Vi kan også være meget pernitne med kattegruset!
Nogle katte kan lide kattegrus lavet af ler, mens andre foretrækker træpiller. Jeg foretrækker personligt klumpende, uparfumeret grus med en fin konsistens ligesom sand.
Forventer du, at din kat deler sin kattebakke?
Jeg er ked af at skulle sige det, men vi katte kan ikke lide at dele! Hvis du har et hjem med flere katte, er tommelfingerreglen, at du skal sørge for én kattebakke pr. kat plus en ekstra.
Det samme gælder for andre ressourcer. Vi foretrækker også at have vores egne mad- og vandskåle og vores egne kradsetræer!
Har du foretaget ændringer i dit hjem for nylig?
Vi kan ikke lide forandring! Vi elsker, når alting er, som det plejer at være, og forandring kan gøre os nervøse og utrygge.
Jeg har allerede fortalt, hvorfor jeg ikke kan lide forandring. Måske har du flyttet på møblerne, eller der kommer masser af nye gæster, eller du har fået endnu et kæledyr. Uanset hvad der er sket, kan det være årsagen til, at din kat tisser overalt – eller strinter for at markere sit territorium.
Sådan kan du stoppe uønsket urinering
Hvis du har fået din kat undersøgt, og den er sund og rask, er her nogle metoder til, hvordan du får din kat til at stoppe med at tisse overalt.
- Rengør det pågældende område med biologisk eller enzymatisk vaskemiddel – flydende eller pulver. Efter rengøring påføres FELIWAY Classic Spray, når området er tørt. Det vil hjælpe din kat med at føle sig tryg, og hæmme dens behov for at markere eller tisse på dette område.
- Hvis muligt, kan du blokere adgangen til området for at undgå gentagen strintning.
- Sørg for, at kattebakken har den rette størrelse til din kat.
- Prøv forskellige former for kattegrus, indtil du finder det, der fungerer bedst for din kat. Sørg for, at der er nok kattegrus i bakken, ikke kun for sugeevnens skyld, men også for at det er rart for din kat at grave i.
- Hvis du har mere end én kat, skal du huske den gyldne regel: én kattebakke til hver kat, placeret forskellige steder – plus en ekstra.
- Placer kattebakken et roligt og trygt sted.
- Hvis du har en ældre kat, skal du sørge for, at den nemt kan komme ind og ud af bakken. En kattebakke med lave sider kan være lettere for den.
- Husk, at katte har følsomme næser, så undgå at bruge rengøringsmidler med en kraftig lugt.
- Udskift kattegruset ofte. Katte kan ikke lide at bruge en beskidt kattebakke. Uanset om du bruger klumpende eller ikke-klumpende kattegrus, skal du fjerne efterladenskaber dagligt og udskifte gruset regelmæssigt.
- Hvis der f.eks. er sket ændringer i dit arbejdsliv, og du forlader huset på et andet tidspunkt, end du plejer, kan det gøre din kat ængstelig. Foretag ændringer gradvist, så din kat langsomt vænner sig til dem.
- Lad være med at straffe os for at urinere uden for kattebakken. Vi gør det ikke for at trodse dig! Hvis du straffer os, bliver vi bare mere ængstelige, og det kan gøre problemet værre.