Vil du abonnere på vores blog?

Hjælp! Er min kat jaloux på min baby?

Mennesker kan normalt se, om en kat er nervøs og ængstelig eller glad og tilfreds, fordi vi har lært at læse kattens kropssprog og kan kende tegnene, men det er sværere at vurdere, om en kat er jaloux.

Vi ved, at katte ikke bryder sig om forandring, men foretrækker rutine og forudsigelighed, og at de elsker, når alle dage ligner hinanden. Men de kan ofte vise tegn på usikkerhed, hvis deres rutine forstyrres.

Så når en lille ny ankommer til hjemmet, kan det være meget udfordrende for en kat, og den kan have svært ved at håndtere det. Men heldigvis er denne situation ikke uoverkommelig. Der findes måder, du kan hjælpe katten på.

shutterstock_1118569526

Genkend tegn på utryghed

Nye møbler, klapvogne, barnesenge samt nye lugte og lyde, masser af gæster og en ændret rutine … Katte kan ikke lide forandring, så alt dette kan få en kat til at føle sig utryg og ængstelig.

Selvom din prioritet er at tage dig af din baby, skal du også holde øje med tegn på, at din kat ikke har det godt med den nyankomne.

  • Har du bemærket, at din kat gemmer sig i længere perioder?
  • Bruger den mere tid udenfor (hvis den har udendørs adgang) og kommer ikke ind til normal tid?
  • Er den mindre tolerant i forhold til at blive håndteret?
  • Lader den til oftere at søge din opmærksomhed – f.eks. ved at stirre på dig? Eller fik den din opmærksomhed ved at vælte noget? Så vil den måske gøre det igen.
  • Har du bemærket, at den groomer sig selv for meget?
  • Har dens appetit ændret sig?
  • Eller besørger den uden for kattebakken?

For at undgå at nå dertil skal du forberede din kat i god tid på ankomsten af den lille ny.

shutterstock_185707619

8 gode råd - Forbered din kat på ankomsten af et nyt familiemedlem

  1. Foretag gradvist de nødvendige ændringer i dit hjem. Introducer nye genstande, såsom babylegetøj, babybadekar, klapvogne, stole osv., en ad gangen. Lad din kat undersøge tingene, når den har lyst, så den kan vænne sig til, at de er der. Men hvis der er ting, du gerne vil holde væk fra din kat, f.eks. den krybbe, din baby skal sove i, skal du sørge for, at de ting er uden for din kats rækkevidde eller i et rum, som den ikke har adgang til.
  2. Væn din kat til de lyde, babyer laver, med lydoptagelser. Det vil være en hjælp, når babyen ankommer, da din kat så ikke vil være bange for de nye babylyde. Start med en lav lydstyrke, og øg den, indtil din kat ikke længere udviser nogen interesse. På den måde bliver det en normal del af dens liv.
  3. Introducer din kat for nogle babylugte rundt omkring i huset, såsom babylotion, så din kat er vant til dem, når babyen ankommer.
  4. Hvis din baby ikke bliver født derhjemme, kan du give din kat et tæppe eller et stykke stof, der har været tæt på din baby, før I vender hjem. Din kat vil kunne undersøge den nye genstand og blive vant til lugten, før I ankommer.
    FELIWAY Optimum Diffuser - for en tryg og rolig kat, når I får en lille ny
  5. Din daglige rutine vil uden tvivl blive påvirket af den nyankomne, så du kan overveje at bede en anden om at overtage ansvaret for, at din kats rutine opretholdes: At den bliver fodret på samme tid, at dens ressourcer genopfyldes, og at kattegruset bliver skiftet regelmæssigt.
  6. En kat elsker at føle sig tryg, så sørg for, at den stadig har adgang til sine yndlingssteder, f.eks. oven på et skab eller en hylde. Du kan endda give den et par ekstra steder at gemme sig, f.eks. en papkasse.
  7. Den har også brug for fortsat let adgang til sine andre ressourcer. Hvis placeringen af nogle af dem skal ændres, så prøv at gøre det gradvist over tid, før din baby ankommer.
  8. FELIWAY Optimum giver din kat en øget følelse af tryghed i 30 dage. De tryghedsskabende signaler, der udsendes, vil hjælpe din kat med at håndtere alle forandringerne, der kommer med den lille ny.

shutterstock_667613104

Hjælp din baby og din kat med at leve i harmoni med hinanden

Når din baby kommer hjem, kan din kat finde på at forsvinde i et stykke tid og så sidenhen komme og undersøge tingene på sine egne præmisser. Du må aldrig tvinge den til at nærme sig babyen, og lad dem aldrig være sammen uden opsyn.

Byg altid videre på positive associationer mellem din kat og din baby. Hav belønninger ved hånden, så du kan belønne din kat, når den udviser rolig og afslappet adfærd omkring din baby.

Selvom livet med en lille ny vil være hektisk, er det vigtigt at fortsætte med at tilbringe tid sammen med din kat. Det kunne være at lege med den eller pleje dens pels eller endda bare lade den ligge på dit skød, når den beder om det. Eller hvis du har lidt afslapningstid sammen med din baby, kan du prøve at lege med din kat samtidig. En drillepind med en legetøjsmus, den kan jagte, eller en laserpointer vil holde din kat beskæftiget, og den vil ikke føle sig udenfor.

Katte og babyer kan leve i harmoni med hinanden med en lille smule forberedelse og tålmodighed. Men hvis du er bekymret og ikke synes, at din kat håndterer det særligt godt, skal du kontakte en kvalificeret adfærdsekspert for at få råd og samtidig få din dyrlæge til at undersøge katten for eventuelle underliggende medicinske problemer, som du måske ikke har lagt mærke til.

Kommentér

Abonnér på vores blog og bliv opdateret om de nyeste indlæg