Vil du abonnere på vores blog?

Sådan hjælper du din kat med at komme sig efter en tur til dyrlægen

Hvordan har du det, når du skal til lægen eller tandlægen? En tur til lægen og lignende er nødvendigt en gang imellem, men det kan gøre os nervøse og usikre – og det samme gælder for din kat, når den skal til dyrlægen.

Og selv om det er en lettelse for din kat at komme hjem igen bagefter, bør du vide, at din kat stadig kan være anspændt over oplevelsen og måske har brug for hjælp til at finde ro.

Sådan hjælper du din kat med at komme sig efter en tur til dyrlægen

Billede1-1Forbered den godt 

Hvis du hjælper din kat med at vænne sig til at være i transportkassen, kan du forhindre, at den forbinder det at forlade sit hjem med noget negativt. Katte kan godt lide rutiner, og alt, hvad der ligger ud over deres almindelige hverdag, kan gøre dem urolige og få dem til at føle sig utrygge.

Sørg for, at din kat fra en tidlig alder forbinder transportkassen med noget positivt, tjek, at transportkassen stadig passer til din kat, at katten har masser af plads at bevæge sig på, og at du nemt kan løfte den ud derfra, når det er nødvendigt.

Hvis transportkassen står fremme i det daglige og er en del af kattens velkendte "møbler", vil katten ikke føle sig så utryg ved transportkassen, næste gang I skal til dyrlægen.

Ligeledes er det heller ikke en normal begivenhed for en kat at blive transporteret i en bil, så det er vigtigt at gøre den fortrolig med at være inde i bilen, før du overhovedet begynder at køre. FELIWAY Classic Spray kan hjælpe med at gøre turen til en tryg oplevelse. Før du sætter din kat ind i bilen, skal du sprøjte med FELIWAY Classic indvendigt en 8-10 gange. Spray også i hvert hjørne af transportkassen, 15 minutter før din kat skal ind i den. Husk aldrig at sprøjte direkte på din kat.

Vidste du, at der findes certificerede kattevenlige dyreklinikker, som er specialiserede i at mindske utryghedsskabende faktorer for din kat? Personalet på disse klinikker er også uddannet i kattevenlig håndtering. Du kan tjekke, hvilke kattevenlige foranstaltninger de har, når du bestiller tid, eller du kan se det på deres hjemmeside.

Prøv også selv at forholde dig roligt, da det kan påvirke din kat, hvis den fornemmer, at du er bekymret eller anspændt.

Billede2-1Forstå dens følelser 

Når din kat kommer hjem fra dyrlægen, kan den godt være påvirket af hele oplevelsen. Ud over selve turen kan den have fået behandling og have bandager på, en krave eller en vest, hvilket vil føles mærkeligt for den.

Genkend tegnene

Hold øje med tegn på utryghed:

  • Din kat begynder at kradse i genstande, som den normalt ikke kradser i, f.eks. et tæppe. Sørg for, at du har masser af kradsetræer/-måtter, som du kan bruge til at styre katten væk fra dine møbler/tæpper. Hvis du ikke ved, hvilken type kradsetræ din kat foretrækker, kan et vandret eller lodret kradsetræ i pap være godt til at opmuntre din kat til at kradse andre steder (f.eks. i et andet rum) – og samtidig er det en god måde at teste dens præferencer på!

  • Din kat begynder at tisse uden for kattebakken. Tjek, at du har nok ressourcer – især hvis du har flere katte. Rengør det berørte område grundigt, og brug regelmæssigt FELIWAY Classic Spray på stedet for at forhindre din kat i at gentage handlingen.

  • Din kat begynder at opføre sig anderledes over for mennesker eller andre kæledyr i hjemmet. Aggression opstår normalt, hvis din kat har følt sig truet, og den handler for at beskytte sig mod nogen eller noget i nærheden.

  • Hvis du har flere katte, må du ikke glemme, at de andre katte kan have svært ved at genkende den hjemvendte kat. Den bringer forskellige lugte med sig hjem, og den kan være mindre tolerant over for interaktion. Det er vigtigt at holde dem adskilt så meget som muligt og sikre, at der er nok ressourcer til alle, indtil din behandlede kat vender tilbage til sit normale jeg.

Billede3-1

Tips, der kan hjælpe katten med at komme sig efter et dyrlægebesøg

  • Hold rummet varmt og roligt. Når I er hjemme, skal du stille transportkassen med katten i et stille rum væk fra andre kæledyr. Sørg for, at katten har alle sine ressourcer i dette rum og sin yndlingsseng (med dens velkendte duft), og åbn så transportkassen. At rummet er opvarmet vil være en hjælp for katten, især hvis den har været bedøvet hos dyrlægen. Lad den komme ud af kassen i sit eget tempo, og giv den lidt alenetid.

  • Lad katten bestemme enhver interaktion, og tal til den med en blid stemme. Undgå, at den bliver overvældet med opmærksomhed fra andre mennesker i hjemmet, indtil den er klar, og bed andre om ikke at løfte din kat op – især ikke, hvis den er blevet opereret.

  • Brug FELIWAY Help! Tilslut FELIWAY Help! i rummet (ideelt set en dag eller to før din kat kommer hjem) for at skabe et trygt miljø for den. FELIWAY Help! holder i syv dage og hjælper katte med at håndtere kortvarige utrygge oplevelser. Det er nyttigt, når du skal hjælpe din kat med at falde til ro igen efter et besøg hos dyrlægen. Hvis den har været væk i et par dage og er den eneste kat i hjemmet, vil den heller ikke have kunnet markere sit hjem med sine ansigtsferomoner, som den plejer. FELIWAY Help! hjælper med at korrigere for denne manglende tryghedskommunikation, som katten normalvis selv afsætter i omgivelserne.

  • Hold andre kæledyr væk. Som nævnt ovenfor kan andre kæledyr muligvis ikke genkende duften af din kat, så hold dem adskilt, og genintroducér dem langsomt. Hold din kat i et separat rum, indtil den er faldet til ro igen. Lad være med at skynde dig med at genintroducere dine katte for hinanden, men gør det gradvist ved at udveksle deres dufte. Det kan du gøre ved at stryge et lille håndklæde eller en klud mod din kats kind (ligesom når du aer den) og derefter placere stoffet i den anden kats rum, så den kan undersøge det i sit eget tempo. Hvis det ikke ser ud til at forårsage problemer hos nogen af kattene, skal du give dem mulighed for at se hinanden på afstand og under kontrollerede forhold, før de – hvis de virker trygge ved det – møder hinanden fysisk.

  • Brug FELIWAY Optimum til at fremme et mere harmonisk forhold mellem dine katte, hvis de ikke er trygge i hinandens selskab. Tilslut diffuseren det sted, hvor kattene opholder sig mest. Den avancerede sammensætning af katteferomoner i FELIWAY Optimum hjælper din kat med at føle sig tryg og rolig, og den hjælper samtidig dine katte til bedre at kunne enes og leve i harmoni med hinanden. 

  • Vær sammen med hver kat. Brug tid sammen med alle dine katte, ligesom du normalt ville gøre.

  • Sørg for, at du forstår, hvordan eventuel medicin skal gives, før du forlader dyrlægeklinikken. Hvis du skal give din kat medicin, så husk at bede om tips til, hvordan du kan gøre det på en kattevenlig måde for at mindske utryghed hos din kat. Forhold dig roligt, og benyt et stille, separat rum væk fra andre katte, så din kat kan slappe af, når den har fået sin medicin, og før den interagerer med andre kæledyr i dit hjem. 
    Bonus-tip! Skal din kat have medicin i tabletform, og er den ikke vild med det, har flere katteejere haft god erfaring med at gemme tabletten i lidt Happy Snack på en tallerken.

  • Hold den indendørs, indtil den er frisk nok til at komme udenfor igen. Sørg for, at der ikke er nogen "flugtveje" fra dens trygge rum. Hvis din kat har adgang til det fri, forsøger den muligvis at komme udenfor, som den plejer, men det er bedst at holde den indendørs, indtil den er rask igen, og eventuelle sår er helet.

  • Hold kontakten med dyrlægeklinikken. Følg eventuelle instruktioner, du har fået til behandling af din kat efter dyrlægebesøget. Fortæl dyrlægeklinikken om eventuelle ændringer eller tegn på, at din kat har ondt, og om eventuelle komplikationer eller problemer med at give medicin, så de kan støtte dig og din kat, mens den kommer sig.

Kommentér

Abonnér på vores blog og bliv opdateret om de nyeste indlæg