Åh nej, hvad foregår der? Sådan plejer det da ikke at være på dette tidspunkt af dagen... Normalt vækker jeg som det første mine menneskeforældre ved at kravle rundt på dem i sengen, men de er der ikke! Jeg kan ikke lide når tingene ikke er som de plejer at være - og det her tegner ikke godt. Hvis min daglige rutine bliver forstyrret bliver jeg utryg, så nu skynder jeg mig ind under sengen og gemmer mig, indtil det igen er trygt at komme frem.
Aha, der er de... de er allerede gået nedenunder! Måske de bare var nødt til at stå tidligt op i dag, men de må altså snart have lært, at mine yndlingstidspunkter på dagen er daggry og skumring, og det er altså min opgave at vække dem, for jeg er ret aktiv om morgenen - og igen om aftenen, ikke mindst!
Jeg har det bedst, når alt er som det plejer at være, så mine rutiner og planer for dagen ikke ændrer sig. Normalt nusser og leger jeg lidt med mine mennesker, inden de tager på arbejde. Så spiser jeg morgenmad og bagefter får jeg mig en lille lur, inden jeg skal på opdagelse i haven.
Jeg har mine helt særlige gemmesteder, hvor de andre katte i nabolaget ikke kan se mig - og jeg har også nogle helt særlige steder højt oppe. Jeg elsker at klatre i træer eller balancere hen ad kanten på stakittet, mens jeg ser ned på mit territorium - mit kongerige.
Når mine mennesker kommer hjem fra arbejde, ved de at jeg kommer og tager imod dem og måske gnider jeg mig også op ad deres ben, bare lige for at være helt sikker på, at de ved at jeg er glad for at se dem (jeg efterlader også min duft på dem, men det opdager de ikke) og måske spinder jeg også. Men hvis noget ikke er som det plejer at være, vil de hurtigt opdage det, for så vender jeg mine knurhår bagud og mine ører vender i forskellig retning.
Når vi når til først på aftenen, ved jeg det er legetid! Men nogle gange glemmer de det, eller nogle fremmede kommer på besøg, og så bliver jeg altså måske lidt nervøs og urolig, men går nok, så længe jeg får min snack eller natmad inden sengetid - så længe de ikke også glemmer at lege med mig i morgen aften!
Jeg kan bestemt ikke lide at have for mange gæster, men mine mennesker plejer at forklare gæsterne, hvad de skal gøre, hvis de gerne vil snakke med mig. Jeg har det bedst med at hilse på folk i mit eget tempo, når jeg er klar til det. Er der mange mennesker eller meget højrøstede mennesker i huset, plejer jeg gerne at finde et roligt gemmested, hvor jeg kan slappe af, og vente på at tingene igen falder til ro og bliver som de plejer at være.
Der er også kommet et nyt lille bitte menneske ind i vores hjem. Jeg var lidt forvirret og utryg, da tingene begyndte at forandre sig rundt omkring i huset inden det lille menneskes ankomst. Der dukkede en masse nye møbler op og babytøj og bleer, og det hele kom ind i et rum for sig selv.
Min menneskemor var flink til at introducere mig til de nye babyting gradvist, så jeg kunne vænne mig til de nye lugte. Jeg har afsat min egen duft på nogle af møblerne i rummet ved at gnide min kind op ad dem - det er okay, for det er ikke noget, der har nogen betydning for det lille menneske, men det gør mig meget mere tryg. Nu hvor babyen er kommet ind i huset, er det dog nogle helt andre lugte, der bekymrer mig.
I begyndelsen var jeg ret nervøs for at mine mennesker ikke ville være interesseret i mig mere - men det er ikke tilfældet! De giver mig lov til at lugte til og omkring babyen når de er der, men de vil ikke lade mig være inde i babyens værelse. Det ser nu ellers så hyggeligt ud derinde, men de har givet mig mit eget hyggelige hjørne i stedet, og det er jeg virkelig glad for - det er dejligt og højt oppe, så jeg kan følge med i alt der foregår.
Nogle katte har ikke noget imod forandringer - de tager det med løftede knurhår. Men sådan er jeg ikke - forandringer gør mig nervøs og utryg. Mine mennesker gør deres bedste for at hjælpe mig med at acceptere forandringerne og vænne mig til dem, og de sørger for at store forandringer sker langsomt og gradvist, så jeg kan følge med til at acceptere det som en del af det normale.
Da jeg var lille, introducerede de mig for en masse forskellige nye ting såsom lyde, jeg ikke havde hørt før - støvsugeren og vaskemaskinen var jeg virkelig bange for, men når jeg ikke løb væk fra dem, fik jeg en godbid af mine mennesker. De sørgede også for, at jeg havde hyggelige steder, hvor jeg kunne føle mig tryg, og hvor jeg kunne søge hen, når jeg havde brug for det - de lader til at have helt styr på, hvornår jeg føler mig utryg.
Jeg er stadig ikke helt vild med forandringer, men med hjælp fra mine menneskeforældre, kan jeg vænne mig til det. De har også sat en FELIWAY Optimum Diffuser i stikkontakten, som virkelig hjælper mig ved forandringer rundt omkring i huset. Den hjælper mig til at slappe af og til at føle mig tryg og tilpas - den hjælper mig i situationer, der ellers plejer at gøre mig utryg og urolig.
Jeg har også hørt at min nabokats menneskeforældre har købt et nyt produkt de kalder FELIWAY Help!. De brugte den mens de tog væk et par dage og min katteven skulle passe af et menneske, der ikke plejer at være i huset - og det hjalp ham til at være helt rolig og tryg ved mennesket og ved at skulle undvære sine menneskeforældre et par dage.