Kan man træne en kat? Det er et af livets helt store spørgsmål … eller det synes vi i hvert fald! Og svaret er ja. Man kan sagtens træne en kat! Faktisk er det ikke bare muligt, det er også en god færdighed at have.
En smule træning af din kat kan gøre livet mere sikkert for din lille følgesvend og give dig ro i sindet, især når det drejer sig om at kalde din kat hjem efter et eventyr udenfor. Så læs med, mens vi gennemgår nogle forskellige teknikker til, hvordan du kalder din kat hjem.
Til at begynde med kan det være nyttigt at forstå, hvorfor katte ofte går deres egne veje. De elsker at udforske, og der er forskellige årsager til, at de kan finde på at strejfe. Disse kan omfatte:
Denne forståelse kan give os værdifuld indsigt i, hvordan katte tænker. Det kan samtidig hjælpe os med at forstå, hvordan man bedst træner en kat i at komme hjem.
Som du måske har regnet ud, involverer kunsten at kalde din kat hjem mere end blot at råbe dens navn. Katte reagerer nemlig bedre på en kombination af kald, signaler og velkendte lyde. Generelt vil de bedste kaldeteknikker omfatte ting som:
Nu, hvor vi har været omkring et par grundlæggende tips til, hvordan man kalder en kat hjem, er det tid til at se lidt nærmere på træning i tilbagekald. Folk forbinder måske mere denne term med hunde end med katte, men det er også en god øvelse at lære din kat.
Når det handler om at træne katte, er det vigtigt at være konsekvent. Beslut dig for en kommando, du vil bruge, f.eks. din kats navn efterfulgt af "kom" eller "her", og hold dig til den. Ved at bruge den samme sætning kan du forhåbentlig minimere eventuelle blandede beskeder, der kan forvirre din kat.
Det kan også være nyttigt at have en velsmagende belønning ved hånden. Nu nævnte vi f.eks. Happy Snack by FELIWAY ovenfor, og det er med god grund. Denne nye cremede snack er en super godbid at lokke din kat hjem med, eftersom du vil have den til at forbinde det at komme, når du kalder, med et dejligt, positivt resultat. Når det er sagt, er der en række andre muligheder, som din kat måske vil kunne lide, f.eks. at få børstet kinderne eller lege med dens yndlingslegetøj. Tag dig tid til at finde ud af, hvad din kat godt kan lide!
Lad os nu gå til træningen af din kat. Husk, at det er bedst at starte langsomt.
Den første gang du kalder på din kat, skal du sørge for, at I er i nærheden af hinanden, og være klar til at belønne den, når den kommer hen til dig. Efterhånden som den lærer at komme, når du kalder, kan du begynde at øge den afstand, I har til hinanden, når du kalder på den. Du kan også prøve øvelsen nye steder. Hvis din kat f.eks. går udenfor, kan du prøve at lave tilbagekald udendørs. Men husk på, at naturen kan være meget distraherende!
Derudover kan du følge disse tips, når du skal træne din kat:
Og det er faktisk det! Følg disse råd, og så har du snart styr på træningen af din kat.
Hvis din kat er gået ud, og du er bekymret, fordi den ikke er kommet tilbage – med eller uden tilbagekald – er det vigtigt ikke at gå i panik. Det er ikke ualmindeligt, at katte tager på eventyr en dag eller to og vender tilbage, som om intet var hændt. De kan også ved et uheld være blevet lukket inde et sted natten over.
Du bør altid først tjekke dit hjem og din have for hyggelige steder, hvor din kat måske ligger og putter sig, f.eks. i et skur eller et skab. Husk, at katte kan komme ind ad meget små åbninger, så tjek grundigt efter.
Hvis du stadig ikke ved, hvor din kat er blevet af, bør det næste skridt være at snakke med dine naboer og bede dem om også at tjekke deres hjem og haver. Du kan også tænke over, om du har fået nogen leveringer eller haft gæster i dit hjem. Det er sket før, at en dør til en varevogn har stået åben, og en nysgerrig kat er hoppet ind og er kommet med på tur!
Dernæst kan du lave opslag på de sociale medier. Brug et tydeligt billede af din kat, og skriv dens navn, og hvordan man kan kontakte dig. Du kan også sætte plakater op i dit lokalområde. Du bør samtidig tjekke hos lokale internater og dyrlæger, i tilfælde af at nogen har fundet din kat og tager sig af den. Med det i mente skal du altid sørge for, at din kats mikrochip er opdateret, så du kan blive informeret i det øjeblik, den bliver fundet. Har du overtaget en kat fra en anden person, er det også vigtigt at sikre, at katten er registreret i dit navn, så det er dig, de kontakter på baggrund af chip eller øretatovering.
I mellemtiden er der også andre ting, du kan gøre. Dufte er utroligt vigtige for katte, så prøv at lægge ting, der lugter velkendt for din kat, uden for dit hjem. Du kan f.eks. bruge din kats tæppe, dens kattetårn eller endda noget af dit eget brugte tøj. Du kan også stille noget velsmagende, kraftigt lugtende mad lige inden for døren i dit hjem og lade døren stå åben. Sidst, men ikke mindst skal du fortsætte med at kalde på den med en rolig stemme, især om morgenen og om aftenen, hvor katte helt naturligt er mest aktive.
Hvis du følger disse råd, vender din kat forhåbentlig snart hjem igen. Der er nogle fantastiske historier om katte, der bogstaveligt talt har gået flere hundrede kilometer, og som har fundet hjem igen efter at være blevet væk, så du må ikke opgive håbet!
Hvis din kat er kommet tilbage efter et eventyr, skal du tjekke den for eventuelle skader, servere dens yndlingsmad og give den masser af tid til at hvile sig. Selvom du måske har lyst til straks at overøse din kat med kærlighed, er det vigtigt at give den tid til at finde sig til rette igen. Vi anbefaler også at bruge FELIWAY Optimum, som forvandler dit hjem til et trygt tilflugtssted, hvor din kat kan komme sig. Du skal bare sætte diffuseren i en stikkontakt i det område, hvor din kat opholder sig mest, og så har den et afslappende og indbydende miljø at være i.
Er du interesseret i at lære mere om kattetræning og -pleje? Vi vil meget gerne høre fra dig, og du er altid velkommen til at kontakte os! Du kan også holde dig opdateret på alt det nye om Happy Snack og FELIWAY Optimum og få endnu flere tips og tricks ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev i formularen herunder.