4 måder at aktivere og stimulere din kat
Alle katteejere vil gerne give deres katte det allerbedste. Det gælder alt lige fra den mad de spiser, tæppet de sover på og miljøet de lever i - og præcis som vi mennesker, har katten behov for en aktiv og sund livsstil for at have det godt.
Det er naturligvis ikke altid lige let at vurdere, om en kat får tilstrækkelig motion. Disse dyr elsker jo at slappe af og er ikke lige så nemme at gå tur med som en hund.
Her får du nogle gode tips til at aktivere din kat, og sørge for at den har det godt.
Sådan aktiverer du din kat
1. Planlæg regelmæssige tidspunkter for leg med din kat
Leg er en perfekt måde at få katten til at bevæge sig og have det sjovt på samme tid. Ved at lege med din kat hjælper du den med at skærpe sine jagttekniker og forbrænde ekstra energi. Samtidig har den det sjovt og knytter sig lettere til dig.
Hvis du leger med din kat i ca. 20 minutter på det samme tidspunkt hver dag, holder du den aktiveret og glad. Læg helst legen ind om aftenen, da de fleste katte er mest legesyge om aftenen.
2. Giv katten et kradsetræ og noget legetøj
Har din kat alt det, den skal bruge, for at kunne være aktiv i hjemmet? Et robust kradsetræ (et til hver kat i hjemmet) hjælper katten med at tilgodese sit naturlige behov for at kradse, strække sig og slibe sine kløer. Derudover mindsker et kradsetræ også risikoen for, at katten lader det gå ud over dine møbler m.m., når den har behov for at kradse.
Forskelligt legetøj lokker også til leg, samtidig med at katten får stimuleret både krop og hoved. Det optimale er bevægeligt legetøj, som fanger kattens opmærksomhed og opmuntrer til leg, f.eks. drillepinde, aktivitetslegetøj, forskellige typer bolde m.m.
Udfordrende og interaktivt legetøj, som eksempelvis foderlabyrinter, stimulerer også din kats intelligens. Det kan også være en fordel, en gang i mellem at gemme noget af kattens legetøj væk og udskifte det med noget andet, så den ikke mister interessen for det og fortsat vil blive aktiveret og stimuleret af det.
3. Find selv på egne lege
Hvis du vil gøre legetiden endnu mere spændende, kan du med fordel udfordre katten med hjemmelavede lege, som eksempelvis en skattejagt, hvor du gemmer godbidder eller små stykker af kattens yndlingsmad forskellige steder. På den måde kan katten bruge sine jagtfærdigheder og samtidig blive både aktiveret og stimuleret.
4. Sørg for at der er god plads
Når katte ikke slapper af, kan de fleste legesyge og sunde katte godt lide at strække benene og bevæge sig. Hvis du har flere katte, kan de endda rendt rundt og jagte hinanden om aftenen. Sørg for at dine katte har masser af plads at boltre sig på, så de har mulighed for at holde sig aktive. Luk dem ikke inde i et rum, men lad dem bevæge sig frit.
Glade og veltilpasse katte
Du kan gøre meget for at aktivere din kat og sørge for, at den har det godt. Det vigtigste er, at katten spiser rimelig store portioner på faste tidspunkter og ikke får for mange godbidder m.m. Du kan også hjælpe katten med at få den nødvendige motion, så den holder sig i topform.
Ved at bruge FELIWAY Optimum Diffuser i det rum, din kat opholder sig mest i, bidrager du samtidig til et roligt, behageligt og harmonisk miljø, hvor katten føler sig tryg og godt tilpas.