Vil du abonnere på vores blog?

8 nemme tricks til at blive din kats bedste ven

Det er et meget specielt øjeblik at byde en kat velkommen i sit hjem, men måske også et lidt nervøst øjeblik. Usikre spørgsmål dukker op i dit hoved: Mon den kan lide sit nye hjem? Bliver den lykkelig her? Og måske vigtigst af alt, hvad kan jeg gøre for at sikre, at vi bliver bedste venner for evigt?

Enhver katteforælders ultimative mål er, at få opbygget en langvarig relation med sin kat. Og det er faktisk ganske nemt at opnå, hvis bare man kender de helt simple tricks, som vi vil dele med jer her…

1. Klar på sjov om aftenen

En perfekt aften efter arbejde indebærer sandsynligvis at du kan læne dig tilbage i sofaen og se dit favoritprogram i tv. Men din kat har andre planer…

De tidlige aftentimer er din kats yndlingstidspunkt at lege på. Katten har ofte tilbragt hele dagen for sig selv og er nu klar til at have det sjovt.

Dette tidspunkt vil for vilde katte være det tidspunkt, hvor de går på jagt. Når solen går ned, kommer rovdyrsinstinkterne frem i dem, hvilket gør dem til værdige modstandere i kampen mod legetøjsmus.

At bruge denne tid på leg med din kat, er vigtigt, når du vil skabe en nær relation til din kat.

Leksugen katt om kvällen

 

2. Skab madglæde

Ligesom et spædbarn, lærer din kat også hurtigt, hvem det er, der så generøst sørger for mad til den hver dag.

Det er dig, der bestemmer, hvornår måltiderne skal serveres (måske samtidig med at du selv sætter dig ved middagsbordet), men når du så har bestemt dig for et klokkeslæt, bør du også holde dig til det.

Din spindende, pelsede ven lærer nemlig hurtigt skemaet og ved præcis hvem den skal gå til, hvis middagen ikke serveres til tiden. Og tro mig, du vil helst ikke opleve en sulten kats humør.

Katt som äter sin mat

 

3. Giv katten en plads, hvor den kan drømme sødt

Selvom de fleste katte kan tage en lur de mærkeligste steder, lige fra vasketøjskurven til bogreolen, er det alligevel vigtigt at dit nye familiemedlem har adgang til sin egen behagelige soveplads.

Katte er kræsne væsner, så dens soveplads skal være helt perfekt! En seng, som er for lille, begrænser kattens mulighed for at strække sig, men er den for stor, mindskes sandsynligheden for at din kat vil føle sig tryg. Vi ved jo alle, hvor ubehageligt det føles, når ens fødder hænger uden for sengen - og hvorfor skulle det være anderledes for din kat?

Tricket er at måle din kat fra hoved til hale og vælge en seng, der er et par centimeter større.

Læg gerne et blødt tæppe eller et stykke tøj, som lugter af dig, i sengen. Katten forbinder på den måde din duft med tryghed, hvilket bidrager til at styrke jeres relation.  

 

Katt som sover sött i sin bädd

 

4. Hold bakken ren

Hold dig for næsen og hold rent! Ingen kat bryder sig om at gå på toilettet i en snavset kattebakke, så vær en god ven og tøm kattebakken hver dag.

Det gavner faktisk også dig, for katteefterladenskaber lugter ikke særlig godt!

Katt som går på sin toalåda

 

5. Lidt godbidder hjælper på alt!

Lidt bestikkelse skader ikke. Hvor meget bedre har du det ikke også, når du sætter tænderne i din yndlingschokolade? At byde på lidt kattegodbidder i ny og næ er lige hvad din kat har brug for, for at føle sig værdsat og elsket.

Du kan indimellem også give en godbid efter at have leget med katten, som en belønning. Kattegodbidder skal vel, ligesom fredagsslik, ikke bare holdes til én dag, vel?

Katt som är sugen på godis

 

6. Find det gode sted

Tilbring en stille søndag eftermiddag med at nusse din kat.

Alle katte har et favoritsted – det sted de allerhelst vil kæles. Det kan være bag øret eller under hagen eller et helt tredje sted. Find stedet på din kat og koncentrer dig om at kæle netop dette sted. Så vil du opleve at din kat bliver blød som smør på ingen tid.

Forsøg også forsigtigt at lægge din pande mod kattens, når du kæler med den. Det kan måske virke som en mærkelig måde at vise kærlighed på, men dette svarer ganske enkelt til et kattekys.

Katt som gillar att bli kelad på kinden

 

7. Vent på grønt lys fra katten

Vigtigst af alt er det, at du venter til din kat kommer til dig. Det er almindeligt kendt, at katte er selvstændige dyr. At overøse dem med kærlighed resulterer ofte i at de trækker sig hurtigt væk, ligesom du måske også kunne finde på ved en alt for omklamrende partner.

Undgå at overvælde katten og lad den i stedet først undersøge sine nye omgivelser. Til sidst vil den begynde at føle sig rolig og tryg i omgivelserne og begynde at undersøge dig. Det er på dette tidspunkt at I kan begynde at opbygge jeres gode relation.

Trygg katt som myser med sin ägare

 

8. Giv din kat alenetid

Du vil opleve, at din kat til tider vil flygte fra omverden og gemme sig de mærkeligste steder i huset. Og nej, det betyder ikke at du har fået en enspænder. Det er fuldstændig normal opførsel for en kat.

Papkasser, vasketøjskurve, skabe og skuffer er bare nogle af kattens yndlingsgemmesteder.

Få bonuspoint hos din kat ved, på forhånd, at lægge bløde tæpper og sprøjte med FELIWAY på disse steder i hjemmet. Din kat vil elske dig for det!

Katt som har sin egentid gömd i en påse

Vi sagde jo, at det ikke ville være så svært!

Hvis du følger disse enkle tips, garanterer vi, at du vil opnå et godt forhold til dit nye familiemedlem og skabe grundlag for et venskab, der rækker ud over bare at være kæledyr og ejer.

 

New call-to-action

Kommentér

Abonnér på vores blog og bliv opdateret om de nyeste indlæg