9 nytårsforsætter for dig og din kat
Happy Meow Year! Når vi træder ind i et nyt år, er det oplagt at tænke over, hvilke nytårsforsætter vi kan lave sammen med vores katte – så vi kan støtte dem og skabe et harmonisk kattehjem hele året rundt.
Vores bud på 9 nytårsforsætter, du kan lave sammen med din kat
Forsæt 1: Hold fast i faste rutiner
Katte bryder sig ikke om pludselige ændringer! Det betyder meget for dem, at omgivelserne er forudsigelige – og det kan være svært for dem, hvis møbler flyttes, eller nye ansigter kommer på besøg.
Hvis din rutine har ændret sig, eller du ønsker at starte året med nye vaner, så gør det med din kat i tankerne! Uanset om du planlægger at være væk hjemmefra mere, eller du ændrer din dagligdag, så lav ændringer gradvist - og vær konsekvent. Prøv at fastholde de faste tidspunkter for måltider, leg og nærvær, så din kat føler sig i kontrol og tryg ved dagens rytme.
Forsæt 2: Brug mere tid sammen
Afsæt tid i hverdagen til fælles stunder med din kat – det styrker jeres relation. Katte er ofte mest aktive tidligt om morgenen og om aftenen, og du har sikkert oplevet de berømte løbeture gennem hjemmet på disse tidspunkter. Det er et oplagt tidspunkt at lege sammen og give afløb for energien.
Når din kat har brugt sin energi, er det dejligt om aftenen at sætte sig ned og slappe af sammen og give katten lidt opmærksomhed. Sørg for hyggestunder, hvor I kan sidde og nyde tiden sammen; ud over at være rigtig hyggeligt styrker det også jeres bånd – Happy Snack er den perfekte lille snack til disse stunder!
Forsæt 3: Sørg for masser af aktivitet
Vi ved, at vores pelsede venner elsker mange lure – det ligger i deres DNA! Men bevægelse er også vigtig for både deres fysiske og mentale velbefindende. Du kan hjælpe din kat med at holde sig sund og aktiv ved at lege med den.
Planlæg cirka 15 minutter til hver legesession; katte kan hurtigt kede sig, så et par korte sessioner hver dag vil være mere givende end én længere. Leg med legetøj, der lader katten bruge sine naturlige jagtinstinkter, som f.eks. at jagte en lille mus på en snor eller følge et laserlys – men sørg altid for, at legen afsluttes med en belønning.
Prøv at variere legetøjet lidt, så katten ikke mister interessen; det behøver ikke at koste en formue! Katte elsker at udforske papkasser, eller du kan prøve at gemme nogle godbidder rundt i huset eller i tomme æggebakker. Katten vil finde udfordringen lige så sjov!

Forsæt 4: Lær at tale ‘kat’!
At kunne se, hvornår din kat er nervøs, tilbageholdende eller i legehumør, og reagere passende, styrker båndet mellem jer.
Hvor godt forstår du din kats kropssprog? Vidste du, at hvis din kat er meget opmærksom, vil den holde halen oprejst med et lille knæk i enden? Men i modsætning til en hund, der logrer med halen for at hilse på dig, kan en kat, der bevæger halen fra side til side, være ved at gøre sig klar til at springe på dig!
Forsæt 5: Glem ikke FELIWAY!
Gør FELIWAY Optimum til et nytårsforsæt for dig og din kat! FELIWAY Optimum er den bedste måde at støtte katten på, så den kan føle sig tryg og harmonisk i hverdagen. Det hjælper med at støtte katten gennem udfordringer, som kan opstå i løbet af året, og sikrer, at den trives i hjemmet.
Forsæt 6: Pleje og håndtering
Er din kat glad for, at du børster eller rører ved den? Hvis ikke, kan dette være et godt nytårsforsæt for dig. Katte passer instinktivt på deres pels og holder sig selv i topform, men der vil være tidspunkter, hvor de har brug for lidt hjælp fra dig. Tid brugt på at børste eller kæle med katten giver dig også mulighed for at tjekke, om der er skrammer, knuder eller forandringer, som bør vurderes af en dyrlæge.
Sådan kommer du i gang:
Børstning af katten
Sørg for at planlægge børstetid, når din kat er afslappet – måske efter et måltid eller efter leg. Start med korte sessioner, hvor du langsomt introducerer børsten til pelsen, og derefter blidt stryger kattens pels. Hvis din kat har kort pels, vil det ofte være nok at børste én gang om ugen - har du en langhåret kat, bør det gøres oftere. Regelmæssig, blid børstning hjælper med at fjerne snavs, fordele de naturlige olier i pelsen, forebygge sammenfiltring og holde huden ren og fri for irritation.
Klipning af kløer på katten
Hvis du har en udekat, kan det være, at dens kløer holdes naturligt i god form gennem al klatring og kradsen udenfor, men det er stadig vigtigt at holde øje med eventuelle skader. Husk, at alle katte har brug for et solidt kradsetræ, hvor de kan strække kløerne og kradse regelmæssigt - det beskytter også dine møbler, så du kan undgå, at katten kradser på dine møbler!
Der vil komme tidspunkter, hvor du skal klippe kattens kløer, så jo tidligere du vænner katten til at få rørt ved ben og fødder, desto lettere bliver det. Gør det til en positiv oplevelse ved at:
-
Gøre katten vant til, at du rører dens ben og fødder.
-
Stryge hånden op og ned ad benene og forsigtigt trykke på hver enkelt klo.
-
Give masser af ros og små godbidder, så katten forbinder det med noget positivt.
Når du så begynder at klippe, vil katten være mere afklaret med, at du holder på den.
Vigtigt: Klip aldrig kattens potehår. Katte har "følehår" (vibrissae) nær deres poter, som hjælper dem, når de jager eller bevæger sig i højt græs – disse skal aldrig klippes.
Tandbørstning
I naturen behøver katte ikke bekymre sig om tandhygiejne, da deres kost holder tænderne rene. Katte, der lever i vores hjem, kan dog få plak og tandsten. Ligesom for os er tandbørstning den bedste måde at holde munden sund på. Tandbørstning kan virke udfordrende, men med træning kan din kat over tid lære at acceptere tandbørstning (ideelt et par gange om ugen).
Både børstning og tandbørstning skal være sjove og hyggelige for jer begge, så planlæg dem, når I begge er afslappede. Forsøg ikke at tvinge katten til at acceptere pleje, da det kun vil få den til at holde afstand.
Du kan med fordel også introducere Happy Snack som en del af plejerutinen. Bruger du den allerede til hyggelige stunder med katten, vil den forbinde snacken med noget positivt. Tryk snacken ud på en slikkemåtte eller lignende, som kan holde katten beskæftiget, mens du børster pelsen og tjekker den, eller som en del af tilvænningen til at blive plejet.

Forsæt 7: Planlæg regelmæssige besøg hos dyrlægen
Vidste du, at katte udvikler sig hurtigere i de første to år af deres liv? I deres første leveår når de en alder svarende til en menneskelige alder på ca. 15 år. Udviklingen aftager dog efter det andet år, hvor deres alder svarer til omkring 24 menneskeår. Kattens race kan også påvirke, hvordan de ældes, men som tommelfingerregel svarer 1 menneskeår til ca. 4 katteår. Det betyder, at efter 2-års alderen (24 menneskeår) kan du lægge 4 år til kattens alder, for hvert år, der går.
Derfor er det vigtigt, at din kat får regelmæssige helbredstjek hos dyrlægen, så du kan sikre, at den forbliver sund, og så eventuelle problemer kan opdages tidligt og håndteres. Husk også at tjekke din kat jævnligt under børstning og pleje (Nytårsforsæt 6) og kontakt dyrlægen, hvis du bemærker ændringer – for eksempel hvis katten ikke vil lege, eller hvis den gemmer sig, spiser mindre eller sover mere end normalt.
Forsæt 8: Begræns godbidderne
Godbidder er gode til træning og belønning af din kat, men især når katten bliver ældre, er det vigtigt at hjælpe den med at holde en sund vægt. Det kan betyde, at mængden af godbidder bør reduceres.
I stedet for traditionelle kattegodbidder kan du bruge en del af kattens daglige foder som belønning, når I leger, eller når katten reagerer positivt. Du kan også bruge foder i aktivitetslegetøj eller små madpuslespil, som holder katten i gang og gør belønningen mere udfordrende.
Forsæt 9: Tjek kattens ressourcer jævnligt
Katte holder af deres hjemlige rammer – herunder en behagelig seng, høje steder at klatre op på, gemmesteder og et sikkert sted, hvor de kan trække sig tilbage og slappe af uforstyrret. Sørg for, at disse ting bliver vedligeholdt, og at din kat altid har nem adgang til alt det nødvendige.
Forvent ikke, at katten vil dele sine ressourcer med andre katte i hjemmet. Placer foder- og vandskåle væk fra kattebakken, så giver du din kat de bedste forudsætninger for et rigtig godt nyt år.
Er du på udkig efter flere tips og gode råd om livet med kat? Så tag et kig på vores andre blogindlæg, hvor du finder masser af spændende viden. Vi deler alt fra, hvordan du kan støtte katten i hjemmet, til hvordan katte kan lære at reagere på signaler. Du kan også holde dig opdateret med de seneste nyheder fra FELIWAY ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.